torsdag den 30. juni 2016

Sommer i Roskilde

Roskilde er en rigtig hyggelig by også på en skøn sommeraften, som en af Danmarks ældste byer er der gode indkøbsmuligheder, parker og haven. Vores skønne by har en beliggenhed ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord



fredag den 24. juni 2016

Green Gate - Spot og Mimi Green til sommeren ...

Serien Spot Green og Mimi Green er jeg kommet til at samle på efter min søde veninde Stina forærede mig et par kander, sukkerskål og små skeer ... at mixe forskellige mønstre kan jeg godt li´, og da jeg ikke er til små blomster og lyserød, blev det dette mix.

Jeg fik også lidt stof som jeg har syet nogle viskestykker af og isat lidt blonde fra mine bedsteforældre.

Det grønne inkl. viskestykker kommer frem i køkkenet om sommeren, tænker faktisk at det også skal frem til Påske og det lækre grå resten af året.










onsdag den 22. juni 2016

Burritos - serveret på Green Gate Spot Green

De er lækre, nemme og smager godt. Serveret på Green Gate gør det kun mere hyggeligt, hvis I spørger mig.
Dagen efter er de gode samtidig med de er nemme at have med istedet for madpakken. Vi laver altid min. dobbelportion da de fungere rigtig godt i en travl familie men sultne teenagere på vej til sport.

Opskriften er herunder



Burritos 8 stk

Pandekager bages med lidt citron eller lidt øl 
4-5 søde kartofler
1 løg
1 rød peber
lidt jalapenos efter smag
1 tsk spidskommen
1 tsk chilipulver
salt og peber
1 håndfuld frisk koriander (hakkes)
1 ds sorte bønner
1 lime
cheddar ost
kylling/andet kød efter eget ønske
krydres med spidskommen, chili, salt og peber efter smag eller brug en "snydepose" burritos krydderi fra Santa Maria

Tænd ovnen på 250 gr
Skræl kartoflerne og skær dem i tern, løg og peberfrugt renses og skæres i tern. Dette kommes i en skål, hvor der tilsættes olie, spidskommen, chili, salt og peber. Når det er rørt godt sammen lægges det på en bradepande og sættes i ovnen i 20 min.

De sorte bønner hældes i en sigte og skyldes, når de er dryppet af kommes de i en skål, hvor den hakkede koriander og saften fra limefrugten tilsættes. Det blandes godt, står og trækker til alt andet er klar.

Pandekagerne bages mens man tilbereder kødet efter eget ønske.

Kartoffelblandingen tages ud og køler/venter - kan sagtens vente på man bliver klar med pandekager og kød.

Nu blandes kartoffelblandingen med bønne/koriander/limeblandingen i en stor skål og blandes med cheddar osten (mængde efter eget ønske)

Så tar man et stykke staniol, en pandekage og lægger blandingen i en aflang bunke på midten - lidt kød ovenpå. Lukker panden i siden først hvorefter den rulles lidt stramt (ligner en stor forårsrulle)

Når alle Burritos er klar, sættes de i ovnen på 200 gr i 15 min. og er klar til servering.

Man kan med fordel servere guacamole og tacosauce.

God fornøjelse!




søndag den 19. juni 2016

Green Gate - jeg er vild med det grå

Endelig har jeg fået (ønsket mig mange gange til jul og fødselsdag) det grå Green Gate. Mange af mønstrene er flotte, så jeg mixer flere mønstre i samme nuancer ...

Tænk kaffen, maden, suppen eller skyr om morgenen smager bedre med Green Gate, når jeg prøver at overbevise familien om effekten - kigger de pænt, og har efterhånden lært at give mig ret ... ha ha ha

- og ja, jeg ønsker mig altid mere .. faktisk har jeg noget i din grønne serie også, som flytter ind i køkkenet om sommeren .. lidt tosset men SÅ hyggeligt.











lørdag den 18. juni 2016

Morgenhygge i drivert-huset

Vejret er altid godt i drivert-huset

... der er ikke noget som en stille morgen i herinde .. duften, lyden og et lille besøg af kattene
og ja, jeg nedstirrer stadig tomater, agurker og peberfrugterne selvom vi er begyndt at høste.










torsdag den 9. juni 2016

Sommeraften i drivert-huset

Det er rigtig dejligt at sidde i drivhuset om aftenen, hvor varmen er på retur ... nedstirrer tomater, agurker, peberfrugter og vinen i håb om at mere snart er klar til at blive spist ... nyder kaffen og vinen mens jeg venter.

Udsigten til åbne marker, sø, skov eller strand må jeg bare tænke mig til ... og det går fint.









søndag den 5. juni 2016

DIY hyggelige fuglehuse

Så er alle fuglehusene fra Tina Dalbøge blevet malet og hængt op på det gamle hønsehus sammen med sønnens hjemmelavede (for mange år siden) ... ved ikke om fuglene synes det er ligeså hyggeligt, som jeg synes ...







torsdag den 2. juni 2016

Royal Wedding

Er ved at blive lidt vild med de store valmuer kan jeg mærke ...

Denne store flotte Royal Wedding synes jeg passer godt sammen med vores gamle arvet mælkejunge og krydderurtebedet lavet af pallerammer ...