torsdag den 18. august 2016

Æblesaft med ingefær i saftkoger

Frisk æblesaft med lidt ingefær er rigtig lækkert.
Jeg har ingen anelse om hvad vores gamle æbletræ hedder, men der er flere der mener at det kan være et ananasæbletræ ... de er tidlige og smager sødt og lækkert.

Vi har købt en brugt saftkoger så den skulle naturligvis straks i brug. Vi plejer at lave most af alle æbler og får ca. 30-40 l, så kan vi lige klare den vinteren over.

En brugt saftkoger var et godt køb, den gamle indlægsseddel lå stadig i kassen - loppefund er godt.











fredag den 12. august 2016

Superlækkert brød med sprød krumme i følge med Green Gate warm grey

Et friskbagt brød med sprød krumme passer til det hele.

Opskrift er inspireret af Fru Hall´s blog - opskriften findes under billederne




10 g gær
6 dl vand
1 spsk honning
3 tsk salt
1 dl skyr eller youghurt
800 g mel

Dejen blandes og æltes i ca 20 min  - lang tid med det er det hele værd. Den skal være lidt våd når den forsigtigt lægges i en skål og dækkes med film. Jeg har den i køleskabet natten over, men man kan sikkert også nøjes med en 6-7 timer.
Næste dag fuld skrald på ovnen med en bageplade i - når ovnen er varm tages bagepladen ud - bagepapir på og dejen tippes forsigtigt over på bagepladen - ikke rode for meget med den, da de gode luftbobler så vil forsvinde.
Ovnen sættes på 200 gr når brødet sættes ind og bages i ca 20-25 min.
HUSK det er ikke klar før det lyder hult ved let banken i bunden.

God fornøjelse