onsdag den 27. juli 2016

Beton sofabord DIY

Betonborde er meget dekorative og rå i det på den fine måde ... Min kære mand har været igang igen og har lavet dette lækre smalle sofabord. Læg mærke til benene som er lavet af vandrør - så fed en kombination med det rå beton. Efter tørring (5 døgn med lidt vanding undervejrs) er betonbordet smurt med bivoks - let poleret og tørret endnu et par timer.

Et bloklys, lidt blomster fra haven og den lille krone, så er det rigtig hyggeligt, hvis I spørger mig.

Maleriet der hænger på væggen over sofaen er lavet af min gode veninde og kunstner Anna Marie Thulstrup Hansen.

Følg processen med sofabordet herunder i billeder:




  




lørdag den 23. juli 2016

Poseskjuler - holder/gemmer

Jeg kan godt blive træt af at se på de grimme plastikposer, men de er jo gode at have ... så derfor har jeg lavet denne poseholder/skjuler af en rest hørstof og nogle blonder, som jeg har arvet fra mine bedsteforældre ... Kun fantasien sætter grænser for farver, mønstrer og sammensætning.

Lige pludselig er det hyggeligt at gemme alle de poser ...





mandag den 18. juli 2016

Jordbær-blåbærtærte med vanillemousse og saltkaramel serveret på Green Gate Warm Grey mix

Denne må en af de lækreste jordbær-blåbær tærter jeg har lavet - den oser af sommer. Det blev naturligvis serveret med Green Gate Grey mix - så hyggeligt.

De friske bær matcher perfekt til til den søde bund af marcipan (kaldet borgmestermasse) og den bløde mousse - en smule hakket god mørk lækker chokolade øverst gør den fuldendt. Nogle gange giver jeg den lidt saltkaramel i bunden, og det smager rigtig rigtig godt.

Opskriften er herunder.





Mørdej:
1 vanillestang
300 g mel
100 g flormelis
revet citronskal
150 g koldt smør i tern
1 æg

Borgmestermasse:
175 g marcipan
175 g sukker
175 g smør

Vaniliemousse og saltkaramel er bare poser fra dr. Oethker (flere slags findes)

Mørdejen hviler i 30 min i køleskabet men borgmestermassen blandes, mørdejen lægges i en smurt tærteform og borgmestermassen lægges ovenpå. Tærten bages i 15-20 min ved 200 g til den er gyldenbrun.

Vanillemouse og saltkaramel blandes og lægges i den KOLDE tærte, der så pyntes med friske bær efter smag og årstid.

God fornøjelsen!

søndag den 10. juli 2016

Syd Sverige sommer solskin og charme

Min kusine har et hyggeligt sommerhus i syd Sverige - skønt og hyggeligt. Der er roligt og lækkert i alt slags vejr. De har renoveret det lille aneks hvor vores drenge bor, når vi er deroppe - genialt.

Vi har nogle gange kørt en tur til Kivik helt ude på østkysten, som er et gammel fiskerleje med hyggelig havn, de små huse med stokroser og smalle veje.

Stenshuvuds-nationalpark med den flotte udsigt hvor man er 97 meter over havet, skal man næsten også besøge, hvis man kommer på disse kanter.

- og altid på jagt efter svensk loppis.

Helt klart et besøg værd.



onsdag den 6. juli 2016

TV-bord DIY (paller)

Jeg er altså lidt vild med paller og andre materialer, der kan blive hyggelige og personlige møbler. Min mand har været igang endnu en gang, og nu er TV-bordet færdigt.
Vi er selv godt tilfredse, det passer bedre ind hos os end mange af de fine dyre fra butikkerne.

Specielt er jeg rigtig glad for detaljen med den lille kort/tvboks som har fået en diskret plads inde i pallen, så den kan benyttes men ikke ødelægger selve pallens udseende ... en ekstra udfordring for min kære mand, da der skulle skæres i pallen uden at ødelægge det forreste... han er vant til mig, så det går.





Fra start til slut ....





fredag den 1. juli 2016

Hyggelige Moments

Er der noget bedre end et hyggeligt øjeblik, hvor man tænker ahh og bare nyder - her er nogle af mine

GOD SOMMER TIL ALLE